blog.singlegrupper.dk

De fleste kvinder har i deres barndomshjem oplevet, at det var mere velset at være artig og stille end at råbe højt og være vild, for det var noget drengene gjorde ikke de pæne piger. Det betyder at vi ikke er så bekendt med de sider af os, som er uartige, hvor vi gør os bemærket og siger fra, når vi er vrede. Mange kvinder bruger et helt liv, på at gøre andre glade og på at undgå at nogen bliver sårede, vrede eller kede af det. Vi har ikke særlig meget erfaring med, at blive upopulære, at nogen bliver utilfredse eller stødte over vores opførsel og derfor gør vi alt, hvad vi kan for at undgå det. Vi kan simpelthen ikke holde ud ikke at blive set, som hende den søde, hjælpsomme, for det har vi jo anstrengt os et helt liv på at være.

Når vi ikke sætter de grænser for vores omverden, som skal til, for at vi kan passe på os selv og for, at de mennesker der kender os kan vide hvem vi er og dermed leve med et hensyn til os, kan vi ende med, at rende rigtig sure i livet. Mange vil få stress, blive depressive få angstanfald eller bare være almindeligt utilfredse med sig selv.

Mange venskaber, parforhold og arbejdspladser bliver opløst, af den simple årsag, at der ikke blev sat tilstrækkelig mange grænser i tide. Som mennesker når vi så langt ud, at vi til sidst ikke kan holde ud at være sammen med vores eksmand, vores chef eller vores veninde og det handler i virkeligheden slet ikke om dem vi er sammen med, men meget mere om, at vi ikke fik sat grænserne og nu kan vi ikke holde ud at de bliver overtrådt mere. Så er vi nødt til at flytte os fysisk væk, fordi vi jo af gode grunde ikke kan flytte os væk fra os selv.

Problemet er, at nissen flytter med. Hvis vi går ind i et nyt parforhold, får et nyt arbejde eller en ny veninde uden at få set på, hvad der gik galt i den tidligere relation, så vil mønstret med største sandsynlighed gentage sig. I starten går det måske rigtig fint pga. nyhedsværdien i arbejdet, forelskelsen eller fordi vi synes at lige præcis denne veninde er helt anderledes end hende der gjorde mig så ondt eller udnyttede mig.

Fordi vi uden bevidstheden ikke kan undgå faldgrupperne er der derfor ingen vej udenom at øve sig lige præcis der, hvor du er. Det er klart at jo mere følelsesmæssigt involveret du er, jo sværere kan det også være at sætte grænsen. Afhængigt af din historie i den primære familien vil det derfor være forskelligt om du synes det er svært at sætte grænser på jobbet overfor dine børn eller din partner. Indenfor psykoterapien siger man generelt, at hvis du kan sætte grænser for sine forældre, så kan du sætte dem for alle. Det er ofte sværest med far og mor, fordi der er så meget tidlig erfaring hæftet på det at sætte grænser overfor dem. Og især en erfaring med, hvad konsekvensen var, når vi gjorde det.

Når man er uøvet i at sætte grænser kan det være lidt rustent at komme i gang. De fleste vil føle en stor lyst til at begynde at forklare eller komme med undskyldninger for hvorfor de sætter grænsen. Andre vil kamme over og blive meget vrede os skælde mere ud og sige grimme ting, fordi der ligger så meget ophobet vrede, der pludselig bliver lukket op for. Den eneste vej er at øve sig. Start med steder, der ikke er så farlige: det kan være hende den uvenlige kassedame eller en gnaven mand i toget. Bevæg dig lidt tættere på og rejs dig op til forælder mødet og fortæl, hvad du er utilfreds med og øv dig til sidst sammen med din partner eller din far og mor. Du kan med stort held sætte dine nærmeste ind i dit projekt og eventuelt bede om hjælp til det svære. Det er ikke sikkert du får det. Hvis du har været meget hjælpsom og aldrig sagt nej før, så vil de sikkert forsøge, at få dig tilbage i folden, fordi det er det mest komfortable for dem, men hvis du er heldig vil de i deres kærlighed til dig, være villige til at hjælpe.

Det vigtigste i din grænsesætning er, at du ikke bebrejder andre, at de overskrider din grænse. Dine medmennesker har jo ikke en jordisk chance for at vide, at din grænse går netop dér, hvis du ikke har sat den før. Hold dig derfor til at tale om dig selv og ud fra dig selv. Sætninger som ”Jeg bliver vred når…” eller ”Jeg vil ikke have…” er klare budskaber om, hvem du er og hvad du vil være med til og hvad du ikke vil være med til.

Det mest fantastiske ved at sætte grænser er at det giver så uendelig meget frihed. De mennesker som elsker dig ved, hvor de har dig, for du er klar og tydelig og derfor meget nemmere at holde af. Du slipper for at have spole-hjerne over hvorfor hun sagde sådan og han gjorde hint, for du kan spørge klart og reagere følelsesmæssigt sundt på det du oplever.

Godt at vide er også, at det aldrig er for sent at sætte en grænse. Det er meget sundere for dig at vende tilbage efter 14 dage og sige, at her skete der noget, som du ikke kunne lide end bare at lade det passere, for så skal du bære rundt på krænkelsen frem for, at få den ud af verden.

Grænsesætning handler også om, at kunne holde ud, at vi ikke kan gøre alle tilfredse, at vi af og til kommer til at såre andre eller gøre andre vrede af den simple årsag at vi er det menneske vi er og det skal du have mod og styrke til at kunne holde ud. Øv dig lidt og du vil med største sandsynlighed opleve, at det slet ikke er så ubærligt, som du havde forestillet dig.

Vigtigst af alt er uden tvivl, at så kan vi holde ud at være sammen med os selv og det kan vi først, når vi får sat de livsnødvendige grænser.

Kom godt i gang med din grænsesætning

1.    Lyt til din krop, den vil altid reagere, når din grænse bliver overtrådt, det handler bare om at mærke ordentligt efter.

2.    Begynd i det små, hvor du ikke har nogen følelser i klemme.

3.    Fortæl dine nærmeste om dit projekt og bed om hjælp, hvor du trænger.

4.    Tal for dig selv og være klar til at holde fast. Din grænse er din grænse og den skal ingen tale dig fra.

Kunne du tænke dig at arbejde med dig selv og dine grænser? Læs mere under fanebladet “Om grupperne” øverst eller læs med på blog.katrineaxholm.dk under “Individuel terapi”

Kærlig hilsen Katrine